BBAT- fordybelsesdage 2023

Hvordan og hvorfor er Tai Chi relevant i fht BBAT? Kurset giver dig et ”BBAT brush-up” og giver dig mulighed for at få øje på nye muligheder i metoden.

Sted: Danhostel Kerteminde
Dato: 9.-11. oktober, start mandag 12.30 og slut onsdag 14.45
Tidspunkt: 9.oktober 2023
Pris: 6.500 kr - internat, enkeltværelse, fuldpension Hvis du har fødevareallergi eller ønsker vegetarmad kan dette imødekommes ved forudbestilling på kursusstedet senest 1 uge før kurset på tlf. 65323929. Evt. ekstraudgifter i forbindelse med dette er inkluderet i kursusprisen.
Tilmeldingsfrist: 1. august 2023

Vi fortsætter temaet fra sidste års fordybelsesdage Hvordan finder du lethed og flow i Tai Chi og udnytter dette til at få større frihed i din BBAT praksis – og omvendt? På disse fordybelsesdage vil vi sammen gå på opdagelse i, hvordan grundelementerne i Tai Chi afspejler sig i BBAT. Vi trækker tråde og leder efter sammenhænge - alt sammen for at styrke fordybelsen i de grundlæggende bevægelser i BBAT og i hverdagen. 

Program:

Programmet vil primært bestå af praktisk fordybelse i BBAT med udgangspunkt i temaet og plads til faglig sparring med underviser og kolleger. Tai Chi vil udgøre en mindre del af programmet. På dette kursus vil vi gå lidt videre og arbejde med 2. halvdel af den korte Yang form. Deltagelse kræver ikke, at du er meget erfaren i Tai Chi eller har deltaget i sidste års fordybelsesdage.

På BBAT fordybelsesdagene vil du få mulighed for at få et ”brush-up” og måske få øje på nye muligheder i din anvendelse af BBAT. Til gavn for både terapien og dig selv. Det er 2½ koncentrerede dage, hvor vi går i dybden, leger med øvelserne, stimulerer nysgerrigheden og udvikler kompetencerne. 

Fordybelsesdagene er et supplement til efteruddannelses-kurserne med et indhold, der ligger lidt ud over pensum for de øvrige BBAT-kurser. Det er for dig, der har en vis erfaring, men har brug for mere inspiration til, hvordan du kan forstå og anvende centrale elementer i BBAT på en levende måde.

Meditation er en del af det daglige program. 

Forudsætninger for at deltage er at du har gennemført min. BBAT 2 (eller tilsvarende - efter individuel vurdering) 

Målgruppe:

Fysioterapeuter som har gennemført min. BBAT 2 (eller tilsvarende - efter individuel vurdering) 

Undervisere(e):

Kirsten Nissen, fysioterapeut med klinisk kompetence i BBAT; certificeret BBAT-lærer; medl. af IATBBAT

Kontaktperson:

Kirsten Nissen: kir.nissen@gmail.com

Tilmelding og mere information: 

Læs mere på www.psykfys.dk

Tilmelding senest 1. august 2023

via mail til Kirsten Nissen: kir.nissen@gmail.com med flg. oplysninger: 

  • BBAT- fordybelsesdage 2023
  • Navn + telefonnr.+ mailadresse
  • Arbejdsplads + evt. telefonnr.
  • Angiv betalingsform:
  • jeg betaler selv
  • min arbejdsgiver betaler: navn og adresse på arbejdsplads + EAN nr. + navn på kontaktperson vedr. betalingen

Deltagerantal:

12