BBAT- fordybelsesdage 2022
Hvordan og hvorfor er T’ai Chi relevant i fht BBAT? Kurset giver dig et ”BBAT brush-up” og giver dig mulighed for at få øje på nye muligheder i metoden.

Hvordan og hvorfor er T’ai Chi relevant i fht BBAT?
Kurset giver dig et ”BBAT brush-up” og giver dig mulighed for at få øje på nye muligheder i metoden.
Om kurset
Hvordan finder du lethet og flow i T’ai Chi og udnytter dette til at få større frihed i din BBAT praksis? På disse fordybelsesdage vil vi sammen gå på opdagelse i, hvordan grundelementerne i T’ai Chi afspejler sig i BBAT. Vi trækker tråde og leder efter sammenhænge - alt sammen for at styrke fordybelsen i de grundlæggende bevægelser i BBAT.
Program
Programmet vil primært bestå af praktisk fordybelse i BBAT med udgangspunkt i temaet og plads til faglig sparring med underviser og kolleger. T’ai Chi vil udgøre en mindre del af programmet.
På BBAT fordybelsesdagene vil du få mulighed for at få et ”brush-up” og måske få øje på nye muligheder i din anvendelse af BBAT. Til gavn for både terapien og dig selv. Det er 2½ koncentrerede dage, hvor vi går i dybden, leger med øvelserne, stimulerer nysgerrigheden og udvikler kompetencerne.
Fordybelsesdagene er et supplement til efteruddannelses-kurserne med et indhold, der ligger lidt ud over pensum for de øvrige BBAT-kurser. Det er for dig, der har en vis erfaring, men har brug for mere inspiration til, hvordan du kan forstå og anvende centrale elementer i BBAT på en levende måde.
Meditation er en del af det daglige program.
Forudsætninger for at deltage er at du har gennemført min. BBAT 2 (eller tilsvarende - efter individuel vurdering)
Målgruppe
Fysioterapeuter som har gennemført min. BBAT 2 (eller tilsvarende - efter individuel vurdering)
Underviser
Kirsten Nissen, psykoterapeut/fysioterapeut med klinisk kompetence i BBAT; certificeret BBAT-lærer
Har du spørgsmål til kurset, så kontakt Kirsten Nissen: kir.nissen@gmail.com
Tilmelding senest 3. august 2022
via mail til Kirsten Nissen: kir.nissen@gmail.com med flg oplysninger:
- BBAT- fordybelsesdage 2022
- Navn + telefonnr.+ mailadresse
- Arbejdsplads + evt. telefonnr.
- Angiv betalingsform:
- jeg betaler selv
- min arbejdsgiver betaler: navn og adresse på arbejdsplads + EAN nr. + navn på kontaktperson vedr. betalingen