Basic Body Awareness Therapy 1
BBAT 1 er det første kursus af 6, hvis endemål er klinisk kompetence i metoden. BBAT er efterspurgt i helhedsorienteret fysioterapeutisk arbejde med komplekse tilstande
Hvad gør BBAT unik? BBAT bygger på forskning inden for bevægelsesterapi og kropsbevidsthed. Det er en veldokumenteret metode, der understøtter evnen til at regulere nervesystemet og mestring af hverdagslivet. Metoden har fokus på hele mennesket og kombinerer grundlæggende bevægelseskvalitet med opmærksomhed i bevægelse og udforskning af personligt nærvær.
Program
BBAT 1 – de første skridt BBAT 1 er et grundlæggende kursus, hvor du vil få personlig erfaring og en teoretisk indføring i metoden. Kurset handler primært om egen fordybelse i metoden – dvs. at opleve på egen krop, hvad det går ud på. Dette er en helt nødvendig forberedelse til senere at kunne behandle andre. Udover praktisk personlig erfaring med metoden får du på BBAT 1 præsenteret teori om bevægelsesmæssige grundprincipper i BBAT, og du arbejder med den grundlæggende terapeutiske tilgang samt kommunikation.
BBAT 1 giver et solidt fundament til de efterfølgende trin i uddannelsen, hvor du gradvist vil udvikle færdigheder i at anvende BBAT som behandlingsmetode. Hvordan fortsætter du din BBAT-uddannelse? Efter BBAT 1 arbejder du i 3-4 måneder med egne øvelser, hvilket du beskriver og reflekterer over i en rapport, som skal godkendes af underviser som forudsætning for at kunne deltage i BBAT 2.
Kursusbevis udstedes ved fuld deltagelse i programmet
Målgruppe: Alle fysioterapeuter. Deltagelse kræver medlemskab af Danske Fysioterapeuter
Underviser: Tanja Johnsen, fysioterapeut med klinisk kompetence i BBAT; certificeret lærer i BBAT
Har du spørgsmål til kurset, så kontakt Tanja Johnsen: johnsentanja@mail.dk
Læs mere om BBAT-uddannelsen på DIBB’s hjemmeside: www.bodyawareness.dk
Tilmelding til johnsentanja@mail.dk med flg. oplysninger:
- BBAT 1 februar 2027 ·
- Navn + telefonnr.+ mailadresse
- Arbejdsplads + evt. telefonnr.
- Angiv betalingsform:
- jeg betaler selv
- min arbejdsgiver betaler: navn og adresse på arbejdsplads + EAN nr. + navn på kontaktperson vedr. betalingen
Efter tilmelding vil du eller din arbejdsgiver modtage en faktura.
Tilmelding er bindende.
Efter deadline kan kursusleder kontaktes for evt. ledige pladser
Dansk Institut for Basic Body Awareness Therapy (medl. af IATBBAT) i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed

